Bedemand Kolding
Vi modtager ikke procenter eller henvisningsgebyr vedr. blomster, gravsten eller mindesamvær. Og tager ikke gebyr for:
WEEKENDER
AFTENER
UDSYNGNING
AT AFDØDE KOMMER PÅ KØL
FREMVISNING AF AFDØDE
SPECIALHÅNDTERING AF AFDØDE
AT FORESTÅ EN BORGERLIG CEREMONI
LIVESTREAMING
AT KOMME TILBAGE MED KISTEDEKORATIONEN
Det kan have stor betydning for mange mennesker, at de kan være trygge ved, at familien og den nære omgangskreds sørger for en personlig begravelse, når døden indtræffer. Ved at vælge en lokal bedemand, Bedemand Heick og Larsen, til at stå for begravelsen, sikrer du desuden, at alt forløber efter planen.
· Du og dine nære pårørende får personlige samtaler hele vejen igennem forløbet
· Bedemanden sørger for at koordinere ceremonien med præst og kirke samt graver m.fl.
· Kørslen planlægges
· Der sørges for at der laves en dødsannonce hvis det ønskes. Den godkendes og bestilles straks.
· Bedemanden bestiller blomster. Regningen for f.eks. blomster sendes direkte til de pårørende fra blomsterhandleren.
· Bedemand Heick og Larsen hjælper desuden gerne med at planlægge mindesammenkomst efter begravelsen. Regningen kommer også der, direkte til de pårørende. På den måde ved de pårørende hvad der er bestilt, samt hvad der betales for.
· Ønskes der en gravsten, eller er der tale om en tilføjelse, er det også noget vi gerne hjælper med. Regningen kommer, som med de andre eksterne ydelser, direkte til de pårørende.
Herudover vil bedemanden være behjælpelig med at udfylde alle de nødvenlige papirer, som en begravelse omfatter. Det er papirer til kirkeministeriet, Udbetaling Danmark samt skifteretten. Du får en personlig hjælp, som du kan rådføre dig med hele vejen igennem processen omkring planlægning og afholdelse af begravelsen.
Bedemand Heick og Larsen i Kolding
Med hjælp fra Bedemand Heick og Larsen, får du en personlig begravelse i Kolding.
Vi har de rette redskaber samt erfaring som bedemænd i Kolding, og vi står klar til at hjælpe dig når behovet opstår ved et dødsfald. Således hjælper vi dig gennem hele forløbet, så I som familie kommer godt igennem processen.
Hvem ringer vi til? Og hvad skal vi selv foretage os?
Det er ofte disse spørgsmål som vi får når pårørende ringer til os. Svaret er ganske klart, at vi hos Bedemand Heick og Larsen, samler trådene til de forskellige instanser, så du ikke behøver at foretage dig yderligere. Vi kontakter præst/ kirken, blomsterhandler, stenhugger m.f. og indberetter dødsfaldet, så skifteretten samt udbetaling Danmark kan behandle boet efter afdøde.
Derudover står vi for alt det praktiske ved et dødsfald og det gør vi professionelt, så du/ I kan tage hånd om tabet af jeres kære. Vi hjælper desuden med at arrangere en højtidelighed, bestilles gravsted, blomster, mindehøjtidelighed, vælge kiste og måske en urne, samt sørger for transport af kisten til kapellet.
Det er langt fra kun de praktiske aspekter, en bedemand kan forholde sig til. Du og dine kære kommer i gode, trygge og hjælpsomme hænder. Tabet af en nær ven eller et familiemedlem vil helt naturligt sætte sig spor i sjælen, og for mange mennesker kan det virke umuligt at skulle planlægge en hel begravelse på egen hånd.
Når du vil skabe den mest personlige begravelse i Kolding, er det en god idé at vælge en lokal bedemand i Kolding. Jørgen Heick som er den ene ejer af Bedemand Heick og Larsen, har været bosiddende i Kolding i 20 år, og han kender således området og byen Kolding særdeles godt.
Bisættelse i Kolding – Bedemand Heick og Larsen sikrer jer en bisættelse med værdighed og respekt.
Når et nærtstående familiemedlem er gået bort, er en af de vigtigste beslutninger, om afdøde skal begraves eller en bisættes. Det kan være en god ting, om muligt, at få talt om dette inden døden indtræffer, da det kan være en stor beslutning at skulle tage, på andres vegne.
De 2 afskedsformer er lige mindeværdige, højtidelige og respektfulde.
Den største forskel mellem de 2 afskedsmuligheder kan man sige handler om behandlingen af kisten efter den kirkelige ceremoni.
Begravelse er den ældste og dermed mest traditionelle afskedsform, hvor kisten bæres fra kirken og ud til det valgte gravsted på kirkegården. Kisten bæres ofte ud af de nærmeste familiemedlemmer og pårørende. Præsten afslutter ceremonien med jordpåkastelsen ved graven.
Ved en bisættelse er den kirkelige handling den samme (der er jordpåkastelse inde i kirken), dog bæres kisten ud til en bedebil/ rustvogn. Ved afskeden ved rustvognen er der mulighed for at lægge afskedsblomster på kisten som en sidste hilsen hvorefter kisten køres til et krematorie. I kolding ligger der et krematorie som sørger for kremering af afdøde.
Efter nogen tid er urnen klar til afhentning, typisk 14 dage, og herefter kan familien tage et sidste farvel ved en urnenedsættelse på den valgte kirkegård. Transport af urne kan Bedemand Heick og Larsen stå for, eller man kan selv hente urnen på krematoriet og bringe den til den valgte kirkegård.
En bedemand i Kolding er naturligvis behjælpelig i begge situationer. Bedemanden kan vejlede, rådgive og hjælpe med til at planlægge bisættelsen, så det bliver som afdøde/ de pårørende ønsker sig.
Flere og flere vælger i dag bisættelse som afskedsform. Der er selvfølgelig mulighed for at sætte sit personlige præg på mindehøjtideligheden, hvilket vi gerne hjælper med.
Efter aftale med bedemanden kan der aftales andre former end den traditionelle kirkelige mindeceremoni. Bisættelsesceremonien kan planlægges at finde sted i hjemmet, i sommerhuset, på en restaurant eller ved stranden. Vi hjælper gerne med at arrangere en mindehøjtidelighed der hvor livet er blevet levet. En afslutning med askespredning over havet er naturligvis også en mulighed.
Uanset hvad de personlige ønsker er, vil en bisættelse i kolding med Bedemand Heick og Larsen, altid afvikles i respekt for mennesket, der er gået bort.
Kontakt os endelig hvis I har spørgsmål
I er altid meget velkomne til at kontakte os på telefon 21 25 14 54 eller mail kontakt@bedemandheickoglarsen.dk hvis I har spørgsmål. Vi er til at træffe døgnet rundt.
Nem online bestilling
Det er altid en svær tid og derfor har vi gjort det så nemt for dig som muligt, at bestille en begravelse eller bisættelse.
Gå til formularen og følg trinene. Nemt og simpelt.